En hverdag i Hoa Thuy Tien Kindergarten – set fra min side.

Jeg møder ind i børnehaven kl.8.45 hver dag. Det første jeg møder er vagterne der sidder for enden af indkørslen og holder øje med os alle og vi nikker altid pænt godmorgen til hinanden. Lidt længere henne af indkørslen ved porten til børnehaven sidder en ældre dame. Jeg ved egentlig ikke hvem hun er eller hvad hun laver i børnehaven, for jeg ser hende kun når jeg kommer og går hjem, men hun sidder troligt hver morgen og eftermiddag på sin bænk og siger godmorgen og farvel til os alle sammen. Jeg forsætter hen over legepladsen der er flisebelagt og hvor der er et par enkelte legeredskaber og to rutchebaner. På dage hvor det ikke regner ligger der også nogle måtter med plastikgræs som børnene spiller fodbold på.

Jeg kommer hen til trappen op til første sal og går op af 26 betontrappetrin, der alle er mareret med nummer. Når jeg kommer op, drejer jeg til højre ned af den hvide flisegang og går først forbi Kaspers klasse og ved siden af den ligger min klasse A3. Ude på gangen har alle børnene hver et skab, hvor der er et lille billede af dem selv og står deres navn på. I dette skab sætter børnene der tasker når de kommer. Ved siden af skabene er en firkant hvor alle børnenes navne står på og ud for navnene sidder klistermærker som de får, hvis de har lavet deres lektier eller er hurtige til at spise deres mad til frokost.

Jeg træder hen til døren til min klasse, tager skoene af (det er ikke tilladt at have sko på i nogen af lokalerne hvor børnene er) og går ind og siger godmorgen til den første lærerinde der er mødt ind og de ca. 5 børn der sidder og leger med lego eller plastikdimser der kan sættes sammen. Jeg sætter mig ned hos børnene og leger med i de næste 10min.

                                                    Leg på stuen når jeg møder ind om morgenen.

De fleste børn der kommer efter mig, kommer pænt hen og siger hallo teacher til mig.

Der er fra alles side stor fokus på, at alle børn bliver taget godt imod og set når de kommer ind i klassen.

Kl.7.55 skal børnene rydde op og hente små hulahopringe der skal bruges til morgengymnastik. Regner det ikke, mødes alle børn på legepladsen opdelt i deres klasser og laver morgengymnastik til tre sange. Først går de rundt i cirkel og laver forskellige øvelser, så en koregeret serie med hulahopring og de slutter af med en form for discodans.

 Morgengymnastik :)

Vi går tilbage til klassen og børnene skifter tøj, for alle er helt svedige. Det er normalt at alle børn har et eller to sæt skiftetøj med, da det er så varmt i løbet af dagen at alle sveder.

Efter tøjskift sætter vi os alle i en rundkreds og børnene tæller hvor mange de er, vi snakker om lektier, hvad de har lavet, om der er sket noget nyt eller synger en sang. Imens der er samling er der blevet båret en stor gryde ind med varm soyamælk der dufter af koldskål. Alle børn bliver bedt om at hente deres kop og en lærerinde eller jeg hælder mælk op i deres kopper.

Så er det blevet tid til undervisning... Det er forskelligt fra dag til dag hvad der er af undervisning, men det er alt fra: Lær bogstaverne at kende, tegn efter disse linjer og hold rigtigt på blyanten, tegneundervisning, danseundervisning, kung fu, computerspil, kreativitet, alt muligt andet og engelsk, hvor jeg er med til at undervise. Børnene er ofte delt op i to hold, hvor det ene hold er til undervisning og det andet leger på legepladsen og efter 30min. bytter de rundt.

Undervisning: Tegn efter stregen og hold rigtigt på blyanten

Kreativitet: Her laves der billederammer som nu hænger ude på gangen til pynt.

Den næste time øves der enten dans til opvisning for forældrene eller der er fri leg med legetøj på gulvet og en gang imellem må der tages ting frem så der kan lege købmand.

Når kl. er omkring halv elleve skal der ryddes op, vaskes hænder og drengene bliver sat til at hente bordene og stille dem op. Pigerne dækker bord.

Drengene gør klar til frokost

De samme to personer kommer med maden hver dag, altid en stor gryde ris og en stor skål et eller tilbehør. For det meste er det hakket kyllingekød med en lille smule sovs. Der er stor glæde hos børnene når der bliver serveret ris med æg.

Det er læreinderne og jeg der øser potionerne op i små metalskåle og børnene selv der deler dem ud. Nu starter kapløbet... Den ene lærerinde efter den anden sidder og siger spis og det kan ikke gå hurtigt nok. Efter ca. 5.min kommer en stor gryde suppe ind og det er deres anden ret. Nogle af børnene sluger maden så man skulle de aldrig havde fået noget at spise, men det er også det de bliver opfordret til. For jo hurtigere de er færdige, jo hurtigere kan børnene komme til at sove. Der er ikke noget der hedder bordskik, pædagogisk måltid eller at spise pænt. Det skal bare gå stærkt og de skal helst spise meget.

Læreinderne og jeg spiser ikke med, vi sidder som observatører, hjælper hvis der er behov for det og en gang imellem mader læreinderne børnene, hvis de ikke syntes de spiser nok eller det går for langsomt.

Vi fejer og vasker også gulvet imens børnene spiser og når dem der sidder ved et bord er færdige bliver det flyttet væk og så bliver der fejet og vasket der.

Kl.11.00 går jeg til pause og spiser frokost. Jeg skal først være tilbage i klassen igen kl.14.15, hvor at børnene vågner.

I min pause sidder jeg inde på læreværelset og spiser min frokost sammen med Kasper, Mikkel, min vejleder, nogle læreinder og køkken personalet. Vi får serveret vores mad på noget der ligner en fængselsbakke. En metalbakke med fem små rum i. Vores bakke står klar med mad kl.11.20 og det er oftest kød eller kylling med en eller anden sovs, nogle kogte blade eller kål, to spejlæg og så selvfølgelig ris som vi selv tager. Mikkel, Kasper og jeg får for det meste en anden ret ved siden af fordi vi ikke spiser deres suppe.
Det er et fint måltid der bliver serveret for os, noget er bedre end andet og jeg spiser en del, som jeg aldrig har smagt før eller ved hvad er :)
Jeg spiser altid med pinde til frikost og jeg mener selv, at jeg er blevet ret god allerede, nu kan jeg i hvert fald hurtigt spise både saltede peanuts og majskorn med pindene.
De fleste andre læreinder spiser på stuen imens børnene sover og sover derefter også med.

Når vi er færdige med at spise er der stadig over to timers pause tilbage og de er beregnet til at sove til middag i – også de voksne. Vi tre danskere har fået en sovepose som vi ligger på inde i engelsk lokalet og så er det sovetid. Jeg sover som regel omkring en time men har også tilbragt mange dage sammen med min vejleder ude i Hanois gader, hvor hun har vist mig en masse lokale ting.

Kl. 14.15 vender jeg tilbage til klassen hvor børnene så småt er ved at vågne. Jeg mødes af en masse smil og "hallo" og vi begynde at trække gardinerne fra og pakke de store rismåtter som de sover på sammen. Imens dette sker sidder to af læreinderne og sætter hår på alle pigerne.

Kl.14.30 er det frugttid. Her bliver der for børnene serveret en skål risgrød, der hverken lugter godt eller ser indbydende ud, nudler med suppe eller en kage med cream i, plus et stykke vandmelon eller dragenfruit.

Når det er risgrød sidder mange af børnene bare og kigger ned i skålen og der er kamp om skålene med mindst i.

Så er der serveret: Risgrød

Nogle er mere begejstret for grøden end andre.

Der går let tre kvarter før børnene er færdige med at spise og jeg kan nærmest se lettelsen hos dem, når de må stille skålen væk uden at have spist op. Men der er også dage hvor læreinderne mader børnene og jeg har én gang oplevet at et barn var ved at kaste op fordi hun ikke kunne lide det, men alligevel blev madet til skålen var tom. Dette er en af de sværeste ting for mig at acceptere, men det er sådan at deres kultur er og jeg kan ikke gøre så meget ved det, andet end at stille spørgsmål og snakke med læreinderne om hvorfor de skal spise op og mades.

Herefter bliver gulvet bliver igen fejet og vasket og imens sidder børnene og ser tegnefilm.

 Her er tegnelæreren igang med at vise hvordan man let kan tegne en and.

Han tegner et helt billede hvor der indgår ænder i - inspiration til børnene.

Der tegnes...

 Her er nogle af resultaterne fra tegneundervisningen... De er virkelig dygtige til tegne.

 Her spilles/undervises der i computer, hvor børene skal føre en larve rundt efter nogle farvede bønner og der læres om begreberne højre, venstre, op og ned.

Efter frugt er det igen tid til undervisning i en time og herefter er der ”fri leg” indtil at børnene bliver hentet. ”Fri leg” betyder at der er valgt en bestemt slags legetøj eller to som alle børn leger med på gulvet.

Når børnene bliver hentet kommer de igen hen til mig og siger goodbye teacher inden de går.

Kl.16.45 siger jeg farvel til alle og tager min taske og går. Jeg går igen over legepladsen, siger farvel til den ældre dame og vagterne og går ca. 25 meter hen ad vejen til mit busstoppested, hvor jeg tager linje 38 og kører hjem med den.

Dagene i børnehaven er meget skemalagte og der er ikke plads til den store spontanitet, men læreinderne i min klasse er søde. Især overlærerinden har et dejligt overskud og er rigtig god med børnene. Hun leger med og pjatter og vi har det sjovt sammen.

Jeg vil rose dem meget for den disciplin de har givet børnene og dette er på ingen måde dårligt ment, for børnene har det godt og det er jo det vigtigste. Jeg er imponeret over deres danse og synes deres ide med morgengymnastik er god og sjov.

 Her øves der sang og dans som senere skal vises for forældrene til en festdag i børnehaven.

 Der danses til Candy man af Auqa, hvilket vi hører meget.

En ting jeg har meget svært ved er deres klappen. De klapper når de vil have ro og det virker for dem, men det er en af de ting jeg ikke vil tage til mig. Jeg har fået min gode stemme af en årsag og vil bruge tale i stedet, men lad os nu se hvordan det kommer til at gå.

Jeg har forresten fri alle fredage, medmindre at der sker noget specielt i børnehaven, for jeg skal kun arbejde 30 timer ugen og så er der også tid til at lege turist ved siden af :)

Jeg er sikker på at det nok skal blive spændende at være i praktik i Hoa Thuy Tien og at jeg kommer til at lære noget, men jeg glæder mig også til at jeg selv skal til at stå for nogle aktiviteter.

Status efter de første par uger.

Nu har jeg været i Hanoi i 3 ugers tid og det har sgu været en hård start.
Inden rejsen havde vi flere gange snakket om kulturchok på skolen og jeg troede, at jeg var klar på det hele. Men jeg måtte hurtigt konstatere at det ikke var så let, som jeg havde håbet på. Pludselig stod jeg i en by på den anden side af verden og der var langt hjem. Tanken om at hjemrejen først var om 6 måneder var hård.

Jeg brugte de første par dage på at vandre rundt i byen og Tirsdag d.31 August om aftenen flyttede vi ind i vores nye hus, efter at have brugt det meste af eftermiddagen på lede efter håndklæder, hovedpuder og dyner. Vi havde fået at vide at dette ikke var i huset.
Vi gik op og ned, til siden og hen for at finde disse ting. Til sidst blev vi guidet hen til et supermarked, hvor tingene kunne købes. Vi fandt hvad vi skulle bruge... troede vi. For da jeg sent på aften efter en laaaang samtale ved overdragelsen af huset, ville pakke lidt ud og rede  min seng, opdagede jeg at det var en pølsepude vi havde købt til os hver og ikke en dyne. Vi skreg af grin af os selv og til vores store glæde var der både dyner, hovedpuder og sengetøj i huset alligevel.

Vi har har lejet et hus med tre værelser, fire badeværelser, en tørre tagterrasse og et køkken/stue fordelt på fire etager. Jeg bor øverst oppe på tredje sal, Marie bor på anden, Selma på første og køkken/stue i stuen. Det er er et fint hus og passer godt til os, men det må også konstateres at standarden hernede er lidt lavere end hjemme i dk. Der er ikke mange huse uden fugt og lugt, men vores hus har det ikke så slemt :) Kun lidt regn ned fra taget ude på trappen, lidt fugt og et badeværelse vi ikke kan bruge.
Huset ligger i Dong Da distriktet tæt på en meget trafikeret vej, hvor man kan smage knallert osen når vi går langs med vejen. Man går lidt ind af en vej, forbi et fint hotel, en lokal café hvor mange mænd hænger ud, et par lokale købmænd (vi har allerede en stamkøbmand, hvor vi får rabat af den gamle kvinde bag disken, siger hej og vinker hver gang vi går forbi). Så ned af en halv skummel gyde som er ret mørk, forbi kæmperotten der bor bag en plade, hvor skraldet bliver smidt, så rundt om hjørnet og lidt længere nede i nr. 5, der bor vi.
Dong Da distriktet ligger lidt væk fra den gamle bydel med alle turisterne og det er faktisk meget rart, for så ser vi mere af den lokale del af Hanoi.

Jeg er i praktik i Hoa Thuy Tien Kindergarten som har omkring 400 børn. Der er 36 børn på min stue, men det er heldigvis sjældent at alle børn er der på samme dag.

I Vietnam går de meget op i at børnene skal være pæne og se godt ud, læring indenfor forskellige fag og at børnene spiser meget.

De har de skønneste børn og jeg er hurtigt blevet "gode venner" med mange af dem. 

Vi er tre danskere i Hoa Thuy Tien og på vores første dag blev vi modtaget som superstjerner. Alle børn, læreinder og nogle forældre stod så vi skulle igennem en lang menneskegang, hvor de stod med flag (både det danske og det vietnamesiske), flag med vores navne på, tegninger og vi fik blomster og blomsterkranse. Der blev taget billeder i massevis og der blev spillet en sang som alle sang med på. Efter den flotte modtagelse blev vi vist rundt i klasserne, hvor børnene sang og dansede for os. Vi sluttede af med at blive budt velkommen af rektor og alle overlæreinderne og jeg fik en velkomstgave, som var det smukkeste silkestof i orange og guld til min nationaldragt, jeg skal bære på højtidelige dage.

Min vejleder i børnehaven hedder Ha og hun er vildt sød og tager sig godt af os. Vi har allerede været på vores første tøsetur, hvor jeg sad bag på hendes scooter og hun kørte mig rundt og viste nogle af de lokale ting og steder. Jeg har også smagt på mange lokale ting, nogen bedre end andre :)

Vi har fået et lidt veninde agtigt forhold og vi kommer også til at bruge mere tid sammen udenfor børnehaven. Hun er sød til at hjælpe, hvis der er det mindste problem og hun er meget begejstret for Netto i dk. Hun har været på et studieophold i fire måneder i dk, så hun ved lidt om Danmark.

Hun roser mig meget for mit positive sind og har fortalt at de er meget glade for at have mig i deres børnehave og for min person.

Kasper, Mikkel og jeg har også været med til vores første karaoke night. Det var sjovt! Det var i et lukket lokale vi lejede kun for os fra børnehaven på fjerde sal, hvor der var discolys, storskærme og gang i den.

Det er meget tydeligt at det er en stor del af deres kultur, de elsker det og der ligger karaokebarer overalt i byen.

Børnehaven ligger i Cau Giay distriktet fem kilometer fra hvor vi bor.
Jeg tager som den eneste den lokale bus til og fra arbejde. Jeg synes det er sjovt og får lov til at møde vietnameserene der hvor de er, fremfor at sidde i en taxa.
Det kan være lidt af en udfordring at tage med bussen en gang imellem, for trafikken er meget kaostisk og jeg skal holde godt fast for ikke at vælte rundt. Der er ofte mange med og ikke siddepladser nok, men det koster kun 3000 dong at køre med bussen, hvilket er under 1 krone for en enkelt billet og det tager 20 min., så er jeg ved børnehaven.

Noget man skal vænne sig til når man kommer til er trafikken. Der er godt nok kommet flere lyskryds siden sidst jeg var her, men man skal stadig lige tage sig mod til en gang imellem når man skal over vejen. Man går ud foran scootere og knallerter og håber på at de kører uden om én. Det vigtigste er faktisk at man holder det samme tempo og så går det fint. Men jeg lærte hurtigt at man ikke går ud, når der kommer en bus, for de ejer vejene og holder ikke tilbage for nogen eller noget :)

En meget positive ting ved at være kommet til Vietnam er, at deres massage og skønhedsbehandlinger ikke koster ret meget. Jeg kan og har mulighed for at føle mig som en prinsesse og det udnytter jeg.

Vi har endnu ikke været så meget rundt og se seværdigheder men det skal nok komme, for der er virkelig mange ting at se og besøge. Jeg ser især frem til at besøge krigs historisk museum, kvindemuseet og Ho Chi Minh museet.
Jeg skal også have en dag sammen med Selma og Marie, hvor vi er super turister der er klædt fint på med kjole og hat og bliver kørt rundt det maste af dagen og ser Hanoi fra en cykeltaxa :)

Jeg er stadig utrolig glad for mit valg om at tage til Vietnam og det er dejligt at være tilbage. Men som jeg startede med at skrive har det også været en hård start.
Jeg begynder så småt at være faldet til og være kommet over mit jetlag, hvilket har taget lidt tid. Jeg er og bliver også stadig fyldt med nye indtryk og der er stadig mange nye ting som jeg skal forholde mig til.
Jeg kan godt mærke at mit humør svinger meget og at det er svært ikke at have sine trofaste venner, familie eller bare én som jeg kendte i forvejen inden jeg tog afsted hos mig. Men Selma og Marie er to fantastiske tøser og jeg er vildt taknemmelig over at de vil bo sammen med mig. Vi havde kun mødt hinanden to gange og snakket lidt sammen over sms inden vi tog afsted. Jeg glæder mig til at lære dem bedre at kende og er sikker på, at vi nok skal få det sjovt og godt sammen.
Jeg er heller ikke tvivl om at dette eventyr nok skal blive godt og at et af mine mål om at lære mig selv bedre at kende bliver opfyldt. Det er jeg allerede i fuld gang med.

Det var lidt om hvordan det går hernede og husk at i er meget velkomne til at skrive til mig her på min blog.

Jeg vil slutte af med at sige at jeg savner jer derhjemme, men også at jeg er glad for, at jeg er taget afsted på mit store eventyr :)

Kram fra Pickle, Pernølse, Pernille osv.

Billeder fra den første uge :)

Udsigten fra det første sted jeg boede (Jysk Guesthouse) i den gamle bydel i Ha noi

Onkel Ho

En stille stund på en bænk ved Hoan Kiem lake i midten af centrum i 30 graders varme

Et ud af mange templer

Sad og kiggede på børn og unge der legede og der var også flere børn som kom hen og snakkede med mig.

Min velkomsthilsen på min nye stue A3 i Hoa Thuy Tien Kindergarten. Det var den vildeste modtagelse med sang, flag, blomster, gaver og omkring 500 børn og voksne der stod klar til at modtage os. MEGET smukt og overvældende.

Når det regner i Ha noi, så regner det! 

Gangen i børnehaven.

Så er jeg kommet til kareokeland :)

Gæt en sang?