Rejsebrev 2 –
September
Fra Pernille Krag
Larsen
Kulturmøde:
En ny dreng i
klassen.
For cirka en måned
siden startede der en ny dreng i den klasse jeg er tilknyttet. Han er
5 år gammel og taler vietnamesisk og lidt fransk.
Han startede på en
lidt kaotisk dag, da det var en stor festdag i børnehaven. Han kom
sammen med sin mor midt i, at der var ved at blive taget
fællesbilleder og han blev stillet hen til os andre. Efter
billederne var blevet taget, skulle der være et stort show, hvor vi
alle gik hen, inklusiv drengen og hans mor. Drengen sad sammen med de
andre børn og overværede showet. Da vi vi kom tilbage til klassen
gik hans mor hjem og så var han der alene, indtil han blev hentet
igen om eftermiddagen. Da vi skulle spise frokost blev han sat på en
stol, ved et hjørnet af et bord. Han fik en skål mad ligesom resten
af børnene og begyndte at spise. Han spiste på en lidt anden måde
ved at tage skålen op til munden og hælde maden ind og ikke rigtig
bruge sin ske. Han blev rettet ved at få sat skålen ned på bordet
og vist hvordan han skulle bruge sin ske. Han tog igen skålen op og
læreinderne grinte af ham og sagde no no no. Igen blev han rettet og
da lærerinden var gået væk tog han igen skålen op til munden. Da
jeg kom tilbage efter min pause var der forskellige aktiviteter i
klassen. Vi skulle på et tidspunkt sidde i en rundkreds og drengen
legede over i et hjørne, for der var ingen der gik hen til ham og
fortalte om, hvad der skulle ske. Først efter lidt tid, gik jeg hen
og viste med håndtegn at han skulle sidde her og satte mig ved siden
af ham. Jeg har flere gange efterfølgende oplevet at det forventes
af ham, at han kan tingene eller ved hvad der skal foregå. Et
eksempel på det, er første gang han havde kung fu med klassen. Kung
fu læreren stilte som altid børnene op på rækker og viste nogen
af bevægelserne. Andre af bevægelserne blev udført når læreren
fløjtede i sin fløjte, uden introdution fordi de andre børn godt
kender dem. Drengen var med, men kendte ikke de rigtige bevægelser
og stod og lavede sin egne og stod ikke stille på de rigtige
tidspunkter. Kung fu læreren kom hen, stillede sig lige foran ham og
stod og råbte af ham, rettede på hans arme og gik grinene væk og
kiggede hen til lærerinder der grinede med. Jeg sad forarget og fik
virkelig ondt af drengen. Hele situationen virkede utrolig
nedværdigende på drengen og på ingen måde positiv og deres grin
virkede lidt hånligt. Ikke at jeg på nogen måde tror, at det var
tanken bag, men hele situationen virkede bare meget ubehagelig.
Drengen har nu været
i klassen i lidt over en måned og der er ikke blevet gjort noget for
at få ham med i fællesskabet. Han leger meget alene eller parallelt
med de andre børn. Han virker som en glad og meget aktiv dreng, der
har lidt svært ved at sidde stille en gang i mellem. Men det tror
jeg måske også har noget at gøre med, at han ikke altid ved hvad
der foregår rundt omkring ham.
Jeg ar valgt dette
eksempel på et kulturmøde fordi jeg mener det ligger langt væk fra
den måde, vi modtager et nyt barn i en børnehave hjemme i Danmark.
Efter min mening og
erfaring er vi mere opmærksomme på de nye børn hjemme i DK. Vi
viser og fortæller hvordan nogen af tingene bliver gjort, men der er
også stadig plads til at børnene kan udforske på egen hånd. Vi
bruger meget tid på relationsarbejde, på at få nye børn med i
fællesskabet og har fokus på, at børnene skaber nye venskaber. Vi
råber ikke af børnene, når de ikke gør tingene som vi gerne vil
have dem til og vi griner heller ikke af dem når de ikke kan finde
ud af det. Derudover har jeg heller aldrig oplevet at en forælder
går på første dag.
Når jeg ser tilbage
på den første måned drengen har været i klassen, ville jeg ønske,
at jeg havde været mere opmærksom på drengen og måske startet
nogle lege op, for at få ham med i fællesskabet. Jeg ville også
have spurgt noget mere ind til, om de tænker over hvordan de
modtager nye børn, om hvordan man snakker til og retter på børn og
så få snakket om hele kung fu situationen og hvordan det kan virke
på personer når der bliver grint af dem.
Det skal måske lige
nævnes, at vi i vores workshop for børnehaven i sidste uge, brugte
noget fra denne ”case” og at vi lavede et lille rollespil om,
hvordan man i praksis kan forberede og arbejde, når der starter et
nyt barn i børnehaven.
Et indblik i, hvad
jeg har gået og lavet den sidste måneds tid.
Nu har jeg været i
børnehaven i to måneder og er begyndt at få et større indblik i
hvordan hverdagene hænger sammen og hvad der bliver gået op i.
Jeg kan mærke på
mig selv, at jeg er kommet ind i fase 2, hvor det hele er begyndt at
blive mere hverdagsagtigt og jeg er faldet til. Jeg undrer mig over
tingene der sker på en lidt anden måde end i starten, hvor det hele
var en smule mere ”lyserødt” fordi det var nyt og spændende.
Hvor at det nu, stadig er spændende, men jeg har fået en mere
faglig undren over nogle af de ting de går op i, og ikke kun de
store og åbenlyse ting som eksempelvis spisesituationen.
Jeg tror, at der
ligger et stort pres på læreinderne fra forældrenes side. Jeg sad
og snakkede med min overlærerinde under børnenes frokost en dag og
hun pegede på nogle af pigerne og sagde at forældrene gik meget op
i, hvor meget de spiste. Det var vigtigt, at pigerne spiste alt deres
mad, plus det mad som forældrene medbragte som små mellemmåltider,
ellers bliver forældrene meget sure og det går udover læreinderne.
Det er nemlig sådan
at alle læreinder holder et fællesmøde en gang om måneden, hvor
de skal bedømme deres egen præstation. De bedømmer om de har været
A, B eller C gode. A er hvis der ingen anmærkninger eller klager har
været fra forældrene og at de har lavet de ting der har været
planlagt for børnene. B er hvis der har været klager fra forældrene
og C er hvis der både har været klager og de ikke selv mener, at de
har levet op til de planlagte aktiviteter.
Hvis en lærerinde
bedømmer sig selv til at være B bliver hun trukket i løn og endnu
mere af lønnen bliver trukket hvis hun bedømmer sig selv til at
være C. Men det sker sjældent.
Jeg har indenfor den
sidste måned, brugt en del tid på at observere på børnenes
indbyrdes relationer.
De er gode til at
lege, men der sidder ofte et barn eller to helt for sig selv, som
ikke er med i fællesskabet. Det er især blevet tydeligt efter at
der er kommet en ny dreng i klassen. Han er ikke blevet venner med
nogen endnu og bliver aldrig tilbudt at være med i legene. Han
prøver selv at henvende sig, men det er sjældent, at han kommer
med. Han har været i klassen i en måned nu og der er ikke blevet
gjort noget aktivt for at få ham med i fællesskabet. Han virker
også lidt forvirret nogen gange og bliver ofte irettesat, men de
bruger heller ikke tid på indvie ham i hvad der skal ske eller
fortæller ham, hvordan tingene plejer at blive gjort. Han bliver
rettet når han gør noget forkert og nogen gange grint af når det
sker.
Der har i den sidste
måneds tid været mange børneaktiviteter, hvor to af dem var at
lave papirs lanterner og månekager. Her var børnenes arbejde
virkelig i fokus, det var dem selv der lavede tingene. Ved
lanternerne skulle de klippe efter nogle streger og de blev ikke
rettet men hjulpet,hvis de klippede lidt skævt og det var dem selv
der fik lov til at udsmykke dem med flotte tegninger. Ved månekagerne
lavede en lærerinde dejen og børnene trykkede kagerne ud med
forskellige forme, puttede dem i poser og skrev deres navn på en
seddel og satte på. Det var dejligt at se, hvor meget børnene
hyggede sig med det og havde det sjovt.
Indenfor den sidste
måned har der været to store fest arrangementer i børnehaven.
Først var der Open School Day hvor børnene optrådte til et stort
show med forskellige danse de havde gået og øvet på. Ind i mellem
var der også danse fra læreinderne, taler, børneunderholdning og
jeg og de to andre studerende, var på scenen med et engelskhold og
synge og danse to sange. Hele showet varede halvanden time og alle i
børnehaven var samlet i et stort varmt lokale på skolen ved siden
af. For et par dage siden var der Midt Autumn Festival, hvilket er en
dag der er til for børnene. Børnehaven var pyntet flot op med med
lanterner og farvede flag og også her blev der optrådt med en masse
danse i flotte kostumer. Der var også en lille eventyr fortælling,
kung fu og det hele blev sluttet af med den store drage dans. Børnene
havde det sjovt og nød dagen.
Jeg og de to andre
studerende har i de sidste to uger, brugt meget tid på at forberede
vores kommende workshop. Workshoppen skal afholdes i børnehaven for
overlærerinderne fra hver klasse, den administrerende top i
børnehaven, de andre pædagogstuderende der er i praktik her i
Vietnam, udvalgte forældre og Lars og Katrine fra UCSJ
(pædagogseminariet i Roskilde). Vi har valgt at fremlægge temaet
social skills, da vi mener at dette er noget der godt kunne være
mere fokus på i Hoa Thuy Tien. Dette har vi gjort, efter vi hver
især har observeret på den pædagogiske praksis og hvordan børnene
er overfor hinanden i klasserne. Vi mente at se, at børnene leger
meget parallelt med hinanden og det ofte er de samme lidt mere stille
børn der bliver tilsidesat af de andre børn. Men også fordi der
ikke bliver arbejdet meget med relationerne børnene imellem.
Vi har til oplægget
brugt noget fra de pædagogiske læreplaner omkring sociale
kompetencer af Bente Jensen og noget om sociale kompetencer fra DCUM.
Derudover har vi også fundet en lille video på YouTube som vi viser
og vi laver nogle små rollespil til at vise hvordan der kan arbejdes
med social skills i praksis. Vi har planlagt tre aktiviteter man kan
lave med børn, så det styrker deres social skills.
Workshoppen kommer
til at foregå på engelsk og miss Ha vil oversætte det vi siger til
vietnamesisk, sådan at alle har en mulighed for at forstå hvad vi
siger.
Det hele sker på
Mandag d.1. Okt. og jeg er meget spændt på at se hvordan det går
og om de forstår betydningen af social skills.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar