Fagligt element D - Institutionens pædagogik

Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?

Alle læreinder i Hoa Thuy Tien Kindergarten har en bachelor fra NCE – National College of Education der tager 3 år. Flere af læreinderne har derudover opgraderet deres uddannelse med en NUE – National University of Education in early childhood education ved at studere yderligere i 2 år, imens de samtidig arbejdede i børnehaven. Få af læreinderne havde allerede universitetsuddannelsen inden de startede i Hoa Thuy Tien Kindergarten. Tre personer i børnehaven har også en Master oveni, hvoraf to af dem sidder i administrationen og den sidste er overlærerinden i min klasse.

Hvilke(n) fargruppe(r) udføre det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?

I hver klasse er en overlærerinde, som er hende der har det overordnede ansvar for at tingene bliver gjort. I min klasse er der en overlærerinde og to almindelige læreinder. De skiftes alle tre til være den ansvarlige for aktiviteterne i en uge af gangen og for planlægningen af, hvordan ugeskemaet skal se ud. Skemaet bliver altid tjekket og godkendt af overlærerinden inden det kommer op og hænge på døren ind til klassen, sådan at forældrene kan se det. Det er så de to andre læreinder der sørger for at det mere praktiske arbejde, som at få børnene ud at vaske hænder inden et måltid, går på legepladsen eller ordner den daglige rengøring.

Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere?

Jeg kan ikke svare på dette spørgsmål, da jeg finder det dårligt formuleret og ikke forstår betydningen af spørgsmålet.

Er den styret af en ”læseplan” eller andre centrale forordninger?

Er ”den” hverdagen? Som tidligere skrevet bliver der hver uge lavet et skema hvorpå der står hvilke aktiviteter der er for ugen. Der er de samme faste punkter som eksempelvis dans, kung fu, tegning, engelskundervisning, matematik, vietnamesisk, computer og musik undervisning på skemaet hver uge. Derfor er der ikke meget plads til andet, men der bliver dog også lavet en del kreativt arbejde min klasse. Når der er undervisning bliver klassen delt op i to hold, hvor det ene arbejder fagligt og det andet hold er på legepladsen, leger på stuen eller arbejder i et andet lokale. Efter 30-45 minutter bytter holdene rundt, sådan at alle lære det samme.

Hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte?

Det er vigtigt at elske børnene og behandle dem som børn og være opmærksom på den enkeltes behov.

Hvert barn har sit eget læringspotentiale og det er derfor lærerens job at se dette. Det er vigtigt at styrke det enkelte barn og se dets muligheder for læring og arbejde ud fra det potentiale barnet har.

Hvert barn i klassen er unikt.

Hvilke sider af læringen lægges der vægt på?

Der lægges stor vægt på at det ugentlige skema bliver fulgt grundigt. Der er ikke meget tid til ”fri leg”. Der bliver leget lidt om morgenen, efter måltidet inden børnene skal sove og om eftermiddagen lige inden børnene bliver hentet og her er det oftest en kasse klodser eller to, der bliver spredt ud på gulvet til deling. I engelskundervisningen bliver der brugt meget leg til at lære og det er tydeligt at det virker og at børnenes koncentration holder længere. I klassen er det meget skoleundervisning ved borde og der er ikke plads til meget leg. Det skal dog nævnes at min overlærerinde er god til at sidde på gulvet og lege sammen med børnene og at hun en gang imellem om eftermiddagen fortæller historier eller lære dem bogstavlyde ved leg.

Det er også tydeligt at der lægger en forventning fra forældrenes side, om at deres børn lære noget imens de er i børnehave. Børnene får klistermærker når de har lavet deres lektier og alt hvad der laves i klasseundervisningen kommer med hjem, så forældrene kan følge med i børnenes udvikling.

Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?

Det er hvor meget der gås op i læring og hvor lidt der bruges tid på leg og relationer børnene imellem. Jeg ser ofte de samme børn sidde for sig selv og lege eller være lidt i baggrunden når der er aktiviteter. Jeg er imponeret over hvor selvhjulpne børnene er og hvor mange af de praktiske ting børnene hjælper til med på stuen, uden brok. Jeg savner stadig lidt, at det er børnene selv, der laver de kreative ting, uden at det ser voksen lavet ud. Dette er noget vi har snakket meget om på stuen og børnene er da også begyndt at være mere med til at klippe og vælge hvor deres pynt skal være, på for eksempel et kort til deres mor.

Hvordan ser en typisk hverdag ud – uge ud?

Børnene er som regel i børnehaven i tidsrummet mellem kl.7 og kl.17.

Fra kl.7-7.50 bliver der leget med legetøj på gulvet.

Kl.8.00 er der morgengymnastik for alle i børnehaven i gården.

Kl.8.15 er der morgenmælk og rundkreds.

Kl.8.30-10.30 er der aktiviteter/undervisning hvor stuen bliver delt op i to hold.

Kl.10.30-11.30 spiser børnene frokost og de hurtigste leger lidt på gulvet.

Kl.11.30-14.15 sover børnene til middag.

Kl.14.30-16.00 spises der ”frugt” og dagens anden aktivitet/undervisning bliver afholdt.

Kl.16.00-17.00 leges der igen på gulvet med klodser og Lego indtil børnene blive hentet.

To af læreinderne på min stue er der for det meste fra kl.7-17 og den sidste læreinder er ligesom jeg i børnehaven fra kl.7.45-16.45.

Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet?

Det er tydeligt at de går meget op i det æstetiske på stuen. Det hele skal være flot at se på og for nylig havde de en konkurrence om hvem der havde den flottest pyntet stue i børnehaven.

Væggene er tilklistret med billeder, tal og bogstaver og det minder for mig mere om en skoleklasse hjemme i Danmark, end en børnehave. Jeg kan godt lide at der er så mange farver og at det meste på stuen er flytbart, sådan at der er plads til forskellige aktiviteter.

Da der er 35 børn på stuen, mener jeg også at det er en rigtig godt ide at de for det meste, deler børnene op i to hold til undervisningen ved borde. Dette gør at der er mere tid til at hjælpe det enkelte barn. Jeg forstår så tilgengæld ikke hvorfor der ikke bliver sat et ekstra bord op når de spiser, sådan at der ikke er nogen der skal sidde på et yderhjørne og næsten ikke kan være der med sin skål mad. Især fordi der er borde nok, de bliver bare ikke slået ud.