Fagligt element E - Beskrivelse af min hverdag

Jeg har nu været i Vietnam i ca. 3 måneder og vil beskrive lidt om min hverdag både i og udenfor børnehaven. Hverdags beskrivelsen fra børnehaven lavede jeg allerede efter, at jeg havde været her i 3 uger, men det er stadig den samme hverdag og de samme rutiner der sker hver dag.

Det er meget forskelligt hvad jeg laver i min fritid hernede. Jeg har både været på en masse spændende museer omkring Vietnam og landets historie. Været på ferie til Hué og Hoi An og Halong Bay. I November skal jeg til Saba og jeg tager sikkert en tur mere til Hoi An, bare fordi det er sådan en dejlig by og det skræddersyede tøj er så billigt.
En gang imellem tager jeg med ud og drikker og har det sjovt sammen med de andre studerende, der også er i praktik hernede. Vi har også været på nogle fælles ture i biografen, hvilket jeg godt kan anbefale, da det er nogle helt udmærket biografer og det ikke en gang koster 30 kr. at se de nye film.
Jeg bor sammen med Selma og Marie i et tre personers hus i Dong Da distriktet. Vi har hver vores værelse, på hver vores etage og mit værelse er lidt mindre end de andre to værelser. Men der er hvad jeg skal bruge.
De fleste aftener når jeg kommer hjem fra børnehave sidder jeg nede på Selmas værelse, hvor vi snakker om vores dag og reflektere over hvad det er vi oplever af både gode og knap så gode ting. Ellers sidder jeg og ser film eller skyper hjem og lader op til den næste lange dag. Jeg har fundet ud af hvor vigtigt det er for mig at kunne lukke min dør og være mig selv og finde ny energi, for at have det godt hernede.
Da jeg er fra Frøbel seminaret af, bruger jeg også del tid på skriftlig arbejde, da jeg både laver blog til Roskilde og skriver månedlige rejsebreve hjem til Frøbel.
Jeg er meget glad for min praktik her i Vietnam og synes deres kultur er spændende. Men den får mig også til at tænke over, hvilken type pædagog jeg selv gerne vil være, når jeg kommer hjem til Danmark igen.

En hverdag i Hoa Thuy Tien Kindergarten – set fra min side.


Jeg møder ind i børnehaven kl.7.45 hver dag. Det første jeg møder er vagterne der sidder for enden af indkørslen og holder øje med os alle og vi nikker altid pænt godmorgen til hinanden. Lidt længere henne af indkørslen ved porten til børnehaven sidder en ældre dame. Jeg ved egentlig ikke hvem hun er eller hvad hun laver i børnehaven, for jeg ser hende kun når jeg kommer og går hjem, men hun sidder troligt hver morgen og eftermiddag på sin bænk og siger godmorgen og farvel til os alle sammen. Jeg forsætter hen over legepladsen der er flisebelagt og hvor der er et par enkelte legeredskaber og to rutchebaner. På dage hvor det ikke regner ligger der også nogle måtter med plastikgræs som børnene spiller fodbold på.
Jeg kommer hen til trappen op til første sal og går op af 26 betontrappetrin, der alle er mareret med nummer. Når jeg kommer op, drejer jeg til højre ned af den hvide flisegang og går først forbi Kaspers klasse og ved siden af den ligger min klasse A3. Ude på gangen har alle børnene hver et skab, hvor der er et lille billede af dem selv og står deres navn på. I dette skab sætter børnene der tasker når de kommer. Ved siden af skabene er en firkant hvor alle børnenes navne står på og ud for navnene sidder klistermærker som de får, hvis de har lavet deres lektier eller er hurtige til at spise deres mad til frokost.
Jeg træder hen til døren til min klasse, tager skoene af (det er ikke tilladt at have sko på i nogen af lokalerne hvor børnene er) og går ind og siger godmorgen til den første lærerinde der er mødt ind og de ca. 5 børn der sidder og leger med lego eller plastikdimser der kan sættes sammen. Jeg sætter mig ned hos børnene og leger med i de næste 10min.
                                                    Leg på stuen når jeg møder ind om morgenen.
De fleste børn der kommer efter mig, kommer pænt hen og siger hallo teacher til mig.
Der er fra alles side stor fokus på, at alle børn bliver taget godt imod og set når de kommer ind i klassen.

Kl.7.55 skal børnene rydde op og hente små hulahopringe der skal bruges til morgengymnastik. Regner det ikke, mødes alle børn på legepladsen opdelt i deres klasser og laver morgengymnastik til tre sange. Først går de rundt i cirkel og laver forskellige øvelser, så en koregeret serie med hulahopring og de slutter af med en form for discodans.






 Morgengymnastik :)

Vi går tilbage til klassen og børnene skifter tøj, for alle er helt svedige. Det er normalt at alle børn har et eller to sæt skiftetøj med, da det er så varmt i løbet af dagen at alle sveder.
Efter tøjskift sætter vi os alle i en rundkreds og børnene tæller hvor mange de er, vi snakker om lektier, hvad de har lavet, om der er sket noget nyt eller synger en sang. Imens der er samling er der blevet båret en stor gryde ind med varm soyamælk der dufter af koldskål. Alle børn bliver bedt om at hente deres kop og en lærerinde eller jeg hælder mælk op i deres kopper.
Så er det blevet tid til undervisning... Det er forskelligt fra dag til dag hvad der er af undervisning, men det er alt fra: Lær bogstaverne at kende, tegn efter disse linjer og hold rigtigt på blyanten, tegneundervisning, danseundervisning, kung fu, computerspil, kreativitet, alt muligt andet og engelsk, hvor jeg er med til at undervise. Børnene er ofte delt op i to hold, hvor det ene hold er til undervisning og det andet leger på legepladsen og efter 30min. bytter de rundt.



Undervisning: Tegn efter stregen og hold rigtigt på blyanten



Kreativitet: Her laves der billederammer som nu hænger ude på gangen til pynt.

Den næste time øves der enten dans til opvisning for forældrene eller der er fri leg med legetøj på gulvet og en gang imellem må der tages ting frem så der kan lege købmand.
Når kl. er omkring halv elleve skal der ryddes op, vaskes hænder og drengene bliver sat til at hente bordene og stille dem op. Pigerne dækker bord.
Drengene gør klar til frokost
De samme to personer kommer med maden hver dag, altid en stor gryde ris og en stor skål et eller tilbehør. For det meste er det hakket kyllingekød med en lille smule sovs. Der er stor glæde hos børnene når der bliver serveret ris med æg.
Det er læreinderne og jeg der øser potionerne op i små metalskåle og børnene selv der deler dem ud. Nu starter kapløbet... Den ene lærerinde efter den anden sidder og siger spis og det kan ikke gå hurtigt nok. Efter ca. 5.min kommer en stor gryde suppe ind og det er deres anden ret. Nogle af børnene sluger maden så man skulle de aldrig havde fået noget at spise, men det er også det de bliver opfordret til. For jo hurtigere de er færdige, jo hurtigere kan børnene komme til at sove. Der er ikke noget der hedder bordskik, pædagogisk måltid eller at spise pænt. Det skal bare gå stærkt og de skal helst spise meget.
Læreinderne og jeg spiser ikke med, vi sidder som observatører, hjælper hvis der er behov for det og en gang imellem mader læreinderne børnene, hvis de ikke syntes de spiser nok eller det går for langsomt.
Vi fejer og vasker også gulvet imens børnene spiser og når dem der sidder ved et bord er færdige bliver det flyttet væk og så bliver der fejet og vasket der.
Kl.11.00 går jeg til pause og spiser frokost. Jeg skal først være tilbage i klassen igen kl.14.15, hvor at børnene vågner.
I min pause sidder jeg inde på læreværelset og spiser min frokost sammen med Kasper, Mikkel, min vejleder, nogle læreinder og køkken personalet. Vi får serveret vores mad på noget der ligner en fængselsbakke. En metalbakke med fem små rum i. Vores bakke står klar med mad kl.11.20 og det er oftest kød eller kylling med en eller anden sovs, nogle kogte blade eller kål, to spejlæg og så selvfølgelig ris som vi selv tager. Mikkel, Kasper og jeg får for det meste en anden ret ved siden af fordi vi ikke spiser deres suppe.
Det er et fint måltid der bliver serveret for os, noget er bedre end andet og jeg spiser en del, som jeg aldrig har smagt før eller ved hvad er :)
Jeg spiser altid med pinde til frikost og jeg mener selv, at jeg er blevet ret god allerede, nu kan jeg i hvert fald hurtigt spise både saltede peanuts og majskorn med pindene.
De fleste andre læreinder spiser på stuen imens børnene sover og sover derefter også med.
Når vi er færdige med at spise er der stadig over to timers pause tilbage og de er beregnet til at sove til middag i – også de voksne. Vi tre danskere har fået en sovepose som vi ligger på inde i engelsk lokalet og så er det sovetid. Jeg sover som regel omkring en time men har også tilbragt mange dage sammen med min vejleder ude i Hanois gader, hvor hun har vist mig en masse lokale ting.
Kl. 14.15 vender jeg tilbage til klassen hvor børnene så småt er ved at vågne. Jeg mødes af en masse smil og "hallo" og vi begynde at trække gardinerne fra og pakke de store rismåtter som de sover på sammen. Imens dette sker sidder to af læreinderne og sætter hår på alle pigerne.
Kl.14.30 er det frugttid. Her bliver der for børnene serveret en skål risgrød, der hverken lugter godt eller ser indbydende ud, nudler med suppe eller en kage med cream i, plus et stykke vandmelon eller dragenfruit.
Når det er risgrød sidder mange af børnene bare og kigger ned i skålen og der er kamp om skålene med mindst i.
Så er der serveret: Risgrød

Nogle er mere begejstret for grøden end andre.

Der går let tre kvarter før børnene er færdige med at spise og jeg kan nærmest se lettelsen hos dem, når de må stille skålen væk uden at have spist op. Men der er også dage hvor læreinderne mader børnene og jeg har én gang oplevet at et barn var ved at kaste op fordi hun ikke kunne lide det, men alligevel blev madet til skålen var tom. Dette er en af de sværeste ting for mig at acceptere, men det er sådan at deres kultur er og jeg kan ikke gøre så meget ved det, andet end at stille spørgsmål og snakke med læreinderne om hvorfor de skal spise op og mades.
Herefter bliver gulvet igen fejet og vasket og imens sidder børnene og ser tegnefilm.

 Her er tegnelæreren igang med at vise hvordan man let kan tegne en and.

Han tegner et helt billede hvor der indgår ænder i - inspiration til børnene.

Der tegnes...

 Her er nogle af resultaterne fra tegneundervisningen... De er virkelig dygtige til tegne.







 Her spilles/undervises der i computer, hvor børene skal føre en larve rundt efter nogle farvede bønner og der læres om begreberne højre, venstre, op og ned.


Efter frugt er det igen tid til undervisning i en time og herefter er der ”fri leg” indtil at børnene bliver hentet. ”Fri leg” betyder at der er valgt en bestemt slags legetøj eller to som alle børn leger med på gulvet.
Når børnene bliver hentet kommer de igen hen til mig og siger goodbye teacher inden de går.
Kl.16.45 siger jeg farvel til alle og tager min taske og går. Jeg går igen over legepladsen, siger farvel til den ældre dame og vagterne og går ca. 25 meter hen ad vejen til mit busstoppested, hvor jeg tager linje 38 og kører hjem med den.

Dagene i børnehaven er meget skemalagte og der er ikke plads til den store spontanitet, men læreinderne i min klasse er søde. Især overlærerinden har et dejligt overskud og er rigtig god med børnene. Hun leger med og pjatter og vi har det sjovt sammen.
Jeg vil rose dem meget for den disciplin de har givet børnene og dette er på ingen måde dårligt ment, for børnene har det godt og det er jo det vigtigste. Jeg er imponeret over deres danse og synes deres ide med morgengymnastik er god og sjov.

 Her øves der sang og dans som senere skal vises for forældrene til en festdag i børnehaven.


 Der danses til Candy man af Auqa, hvilket vi hører meget.


En ting jeg har meget svært ved er deres klappen. De klapper når de vil have ro og det virker for dem, men det er en af de ting jeg ikke vil tage til mig. Jeg har fået min gode stemme af en årsag og vil bruge tale i stedet, men lad os nu se hvordan det kommer til at gå.

Jeg har forresten fri alle fredage, medmindre at der sker noget specielt i børnehaven, for jeg skal kun arbejde 30 timer ugen og så er der også tid til at lege turist ved siden af :)

Ingen kommentarer: