Rejsebrev 1 - Institutionen

Rejsebrev 1 – August

Fra Pernille Krag Larsen

Jeg er i praktik i Hoa Thuy Tien Kindergarten som har omkring 400 børn fordelt på 12 klasser og børnene er fra 3-6 år. Der er 35 børn i min klasse og de er alle sammen 5 eller 6 år. Vi er i alt tre danskere, der er i praktik i denne børnehave og vi er blevet fordelt ud på hver vores klasse. Jeg arbejder dagligt fra kl.7.45-16.45 og har fri næsten hver fredag.

Der er tre læreinder udover mig og de er meget forskellige i deres arbejde med børnene. Min overlærerinde  er virkelig dygtig og er meget anerkendende i sit arbejde med børnene. En anden er den kreative og har også en god kommunikation med børnene. Da det er hende, der er bedst til engelsk, oversætter hun tit for mig, så jeg forstår, hvad der snakkes om. Den sidste lærerinde, hun skiller sig beklageligvis ud, idet hun råber meget af børnene, hun er meget hård i sin tone og desværre sjældent anerkendende i sit arbejde. Jeg oplevede en dag, at hun lagde sig til at sove på stuen, imens børnene havde undervisning. Situationen i sig selv var for mig mærkelig, ligeledes undrer jeg mig over, at der ikke sagt noget til det. Det er tydeligt, at børnene henvender sig meget mere til de første to lærerinder, end de gør til den sidste læreinde.

På min første dag blev jeg modtaget som en superstjerne. Børn, forældre og læreinder stod i en lang menneskegang og sang velkomstsang, gav os blomster, blomsterkranse og flag. Efter den meget overvældende velkomst, blev vi vist rundt i klasserne, hvor børnene optrådte med forskellige sange og danse. Vi blev budt velkommen af lederen og mødte alle overlæreinderne fra klasserne. Jeg fik overrakt en gave, som var stof til min nationaldragt, der senere blev skræddersyet. Det forventes af mig, at jeg bærer denne dragt på højtidlige festdage i børnehaven.

Herefter tilbragte jeg resten af dagen i min klasse og hilste på alle børnene. De stillede mig en masse spørgsmål om hvem jeg er er, hvor jeg kommer fra og hvordan der ser ud i Danmark.

Det første stykke tid har jeg brugt på at observere, hvordan hverdagen er i min klasse, hvilken børnekultur der er og hvad der er vigtigt for dem. Samtidig har jeg også deltaget aktivt i hverdagen og forsøgt at gøre mig til en del af den.

Jeg har allerede fået en god relation til mange af børnene og jeg sidder sjældent på gulvet uden en masse børn omkring mig. De snakker vietnamesisk til mig og jeg engelsk til dem, men alligevel har vi en god kommunikation og forstår meget af det, der bliver sagt via fagter og kropssprog.

Jeg kan allerede nu se, de mange ligheder men også forskelle der eksisterer mellem en dansk og en vietnamesisk børnehave. En af de største forskelle er madkulturen. I Vietnam går de meget op i hvor meget barnet spiser, at de spiser maden hurtigt og at der spises op. Jeg har flere gange observeret et barn sidde og kigge ned i sin skål med mad, uden at barnet spiser noget og så kommer en lærerinde hen og mader barnet til skålen er tom. Dette sker til trods for, at barnet ikke kan lide maden eller er ved at kaste op. Alle skal spise lige meget uanset størrelse og de hurtigste bliver tilmed belønnet med klistermærker.

I den danske kultur anvender vi ofte spisesituationer som en pædagogisk aktivitet og tillæger det stor værdi, at vi spiser vores måltider med børnene. Personligt synes jeg, at der er megen læring at hente for børnene, ved at vi som pædagoger bruger os selv som rollemodeller og derigennem blandt andet lærer børnene om god bord skik og spisevaner. Men i min børnehave, spiser læreinderne eller jeg ikke med. Vi øser derimod potioner op, sidder og kigger på at børnene spiser eller laver praktisk arbejde, som at feje og vaske gulvet.

Hvor jeg i spisesituationerne gerne ser muligheder for forandring, vil jeg gerne anerkende den vietnamesiske kultur for deres faste morgen gymnastik samt prioritering af børnenes selvhjulpenhed. Det er meget tydeligt, at lærerinderne arbejder meget på at selvstændiggøre børnene ved at man rydder op i fællesskab, man klarer selv af og påklædning og børnene tar selv sovemåtter frem til middagslur. Morgen gymnastikken er også et fast morgenritual, hvor alle børnene i fællesskab laver den samme koreografi til tre sange. Dette tager ca. 15 minutter og det er en aktivitet som børnene ser frem til og nyder.

Kl. 11.00 går jeg til pause og spiser frokost og jeg skal først være tilbage i min klasse igen når kl. er 14.15. Den lange pause skyldes at, i dette tidsrum sover alle børn til middag uanset alder. Jeg har også fået udleveret en sovepose og det forventes også at jeg sover til middag hver dag. Når jeg kommer tilbage igen til min klasse, går den første halve time med at sætte hår på pigerne, og ret hurtigt erfarede jeg, at netop dette er vigtigt og prioriteret i den vietnamesiske kultur. Det hele skal være pænt, børnene skal se ordentlige ud, når de bliver hentet af deres forældre og ligeledes skal stuen fremstå pæn og nydelig.

Alle børn har i børnehaven skulle lave en billedramme til en konkurrence, der har været i klassen. Det vil sige, at det var læreinderne der klippede rammerne ud i forskellige former og kom farvet papir på. Dernæst kunne børnene så pynte dem, men også her var der restriktioner fra lærerindernes side af, der nærmest dikterede, hvordan de skulle se ud. Der var ikke mange af rammerne, der så børnelavet ud, da de var færdige.

Jeg var også med til at klippe og klistre nogle af de ting som skulle på rammerne og mange af børnene var meget interesserede i at hjælpe mig, både med at klippe, lime og forme nogle ting vi skulle bruge til blomster. Flere af børnene var virkelig gode til at klippe og forme blomster.

Hvor vi hjemme i Danmark er meget opmærksomme på, at det er børnenes eget udtryk der er prioriteret, går de i Vietnam mere op i, at det skal være pænt og se godt ud .

De går også meget op i læring her i Vietnam. Børnene bliver i børnehaven undervist i dans, kung fu, tal og bogstavlæring, tegning, computer og engelsk. I engelsktimerne er jeg med til at undervise sammen med en af læreinderne. Fremover skal vi tre danskere også lave engelskindervisning sammen for alle børn i 5-6 års alderen. Vi skal selv være med til at finde på temaer og vi har allerede lavet vores første projekt. Vi tegnede en stor hval og fik udleveret nogle billeder som børnene skulle fortælle hvad var og derefter sætte op på hvalen. Vi fik stor ros for vores undervisning og de har snakket om, at de vil filme en undervisningsgang, så forældrene kan se, hvad vi laver med deres børn. Når det hermed er sagt, vil jeg gerne tilføje, at der bestemt også bliver sat tid af til, at børnene kan lege.

Jeg har i det hele taget fået stor ros for mit arbejde i børnehaven og får hele tiden at vide, at de værdsætter, at jeg er så positiv og altid smiler både til børnene, læreinderne og forældrene.